Vi mennesker bliver stressede i mange situationer, som en reaktion på livets udfordringer. Hvis vi bliver for stressede i for lang tid, påvirker det vores velvære, tanker og trivsel. Stress kan afhjælpes med god effekt, via basal viden om blandt andet dit nervesystem og det at få kontakt med din krop. 

I en hektisk og travl hverdag kan det for mange være svært at opretholde kontakten med sig selv og egne behov. Stress er et signal du må give opmærksomhed fordi det er et mentalt og kropsligt udtryk, om at du ikke får taget dig godt nok af dig selv.

Herunder kan du læse mere om hvornår samtaleterapi kan være en god løsning for dig som er stresset, så du kan finde RO og få det bedre med dig selv.

Hvornår er terapi for stress gavnligt?

  1. Kronisk Stress: Hvis du oplever langvarig eller gentagen stress, der strækker sig over flere uger eller måneder, kan det resultere i alvorlige konsekvenser for helbredet. Samtaleterapi kan hjælpe dig med at identificere kilderne til kronisk stress og udvikle effektive strategier til at håndtere dem.
  2. Fysiske Symptomer: Stress har ikke kun indvirkning på sindet, men det påvirker også din krop. Det kan opleves som en konstant uro og spænding i kroppen. 
  3. Påvirkning Arbejdspræstation: Måske oplever du ikke at slå til i dit job på grund af stress, som viser sig i at du glemmer, eller oplever ”kort lunte” Det kan betyde du har behov for at få set på og talt om hvad det er som gør sig gældende i dit hverdagsliv. Er der noget du overser eller ikke får taget hånd om?
  4. Livskriser: Pludselige ændringer i dit hverdagsliv ved f.eks. skilsmisse og arbejdsløshed, kan påvirke din adfærd og dit humør i form af irritabilitet, isolation eller overdreven tristhed. Det kan være tegn på, at stress påvirker din mentale sundhed. Terapi kan hjælpe dig med at udforske årsagerne bag disse ændringer og støtte dig i at genfinde balance i nuet og fremtiden.
  5. Relations problemer: Stress kan påvirke relationer negativt. Hvis du oplever konflikter eller isolering i dine personlige eller professionelle relationer, kan samtaleterapi hjælpe dig med at genoprette balancen og forbedre kontakten og kommunikationen.